Viden-skab

Hvad sker der under en Reiki Healing behandling?

Dr. Robert Becker og Dr. John Zimmerman lavede i 1980 nogle uafhængige undersøgelser af, hvad der sker, når mennesker får en Reiki behandling.

De fandt ud af, at det ikke bare er hjernebølgemønstre hos den, der behandler og den der bliver behandlet, der bliver synkroniseret i Alpha tilstand, som er karakteristisk for dyb afslappelse og meditation, men de pulserer også i enhed med jordens magnetiske felt, også kendt som 'Shuman Resonansen'. I de øjeblikke bliver det biodynamiske område i behandlerens hænder mindst 1000 gange større end normalt, og det er ikke et resultat af kroppens egen indre strøm, som man ellers kunne tro. 

Toni Bunnell (1997) foreslår, at forbindelsen af energiområder mellem behandleren og jorden, giver behandleren lov til at trække på 'den uendelige energikilde' eller den 'universelle energi' gennem 'Shuman Resonansen'. Prof. Paul Davies og Dr. John Gribben debatterer i 'The Matter Myth (1991) kvantefysikkens syn på 'det levende univers', i hvilket alt er forbundet i et levende net af samhørighed.  Alt dette støtter den personlige erfaring af at være 'et med' og i 'udvidet bevidsthed', når man har modtaget Reiki healing eller har healet sig selv.

Zimmerman i (1990) og Seto (1992) undersøgte yderligere det store pulserende magnestiske felt, der strømmer fra behandlerenes hænder, mens de arbejder. De fandt ud af, at pulseringerne har de samme frekvenser som hjernebølgerne, og svinger op og ned fra 0.3 - 30Hz, centreret mest i 7 - 8 Hz Alpha tilstand. Uafhængige medicinske undersøgelser har vist, at de frekvenser stimulerer kroppen til at hele, med særlige frekvenser specielt egnede til forskellige væv.  For eksempel så hjælper 2Hz nerve regenerering, 7Hz knoglevækst, 10Hz seneregenering, og 15 Hz hjælper formation af kapillærer.

Fysioterapeut udstyr baseret på disse principper er blevet fremstillet til at hjælpe blødt væv med at regenerere, og ultralyd teknologi er ofte brugt til at rense forstoppede arterier og smuldrede nyresten.  Det har også været kendt i mange år, at et knæ bliver hjulpet til at hele, hvis man vikler en elektrisk ledning omkring bruddet.

Becker forklarer at 'hjernebølger'  ikke bare er henvist til hjernen, men bevæger sig gennem hele kroppens perineurale system, i de lag af forbundet væv, der ligger omkring alle nerver. Under en behandling begynder disse bølger af relativt svage pulseringer fra thalamus i behandlerens hjerne, at akkumulere styrke, mens de flyder til de perifere nerver i kroppen, inklusive hænderne.  Den samme effekt reflekteres i den person, der modtager behandlingen.  Becker foreslår, at det er dette system mere end noget andet, der heler sår og balancerer systemet.  Dette fremhæver det helt specielle ved Reiki (og lignende terapier) - at det både er den der giver og den der modtager, der har fordel af behandlingen. Dette gør den meget effektiv.
 

Det er interessant at lægge mærke til at Dr. Becker lavede sine undersøgelser på mennesker fra vidt forskellige steder i verden, og ligegyldigt hvad de troede på og hvad deres kulturelle baggrund var, så fik de alle det samme resultat af behandlingen. En af grundene til Reiki's voksende popularitet er, at det ikke påtvinger nogen speciel trosretning, og derfor kan den bruges af mennesker fra enhver baggrund og tro,  eller slet ingen tro. Denne neutralitet gør den specielt velegnet til at blive brugt indenfor den medicinske verden (og i fængsler).

Meditation

Meditation forandrer vores hjerner

Danske forskere har påvist, at hjernen forandres hos folk, der mediterer. Det kan være forklaringen på, hvorfor meditation virker afstressende. 

Du ligger på en madras med lukkede øjne og koncentrerer dig udelukkende om dit åndedræt. Trækker vejret ind gennem næsen, mærker lungerne blive fyldt med luft og puster ud igen.

Det får dig til at slappe af og stresse ned. Men det er ikke det eneste, der sker med dig. Ny dansk forskning viser nemlig for første gang, at meditation også giver tydelige forandringer i din hjerne.

Det er forskere fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet med lektor Peter Vestergaard-Poulsen i spidsen, der sammen med Vækstcenteret i Nr. Snede, står bag forskningsundersøgelsen.

Forskerne har undersøgt forskellene i to områder af hjernen hos to grupper af forsøgspersoner.

Forsøgspersoner, som har en lang meditationskarriere bag sig, og forsøgspersoner, der aldrig har mediteret.

Undersøgelsen viser, at man ved meditation "træner" de to undersøgte områder af hjernen.

»Vores hjerneskanninger viser, at de folk, som mediterer dagligt over en længere periode, har en større tæthed af den såkaldte grå masse i de to områder. Vi forventer ikke, at den større tæthed skyldes, at der er kommet flere nerveceller gennem meditationen, men derimod at forbindelsen mellem de forskellige nerveceller er blevet mere tæt og kompleks,« siger Peter Vestergaard-Poulsen.

Hjernen udvikler sig som en muskel

Det ene undersøgte område findes i frontallappen. Det er et område, vi bruger til at fornemme, hvordan vi selv går og har det. Det andet undersøgte område findes i den autonome del af vores hjerne, som blandt andet styrer vores hjerterytme og åndedræt. Det område går også under navnet "den forlængede rygmarv" og er et kontrolcenter, som forbinder kroppen med den øvrige del af hjernen.

Peter Vestergaard-Poulsen sammenligner udviklingen i de to områder med den effekt man ser, når man styrketræner sin overarm.

»De første tre til fire måneder vil man ikke se en forandring på armen på trods af det hårde arbejde. Men lige pludselig begynder musklen at vokse. Det er i overført betydning det samme, vi tror sker under meditation. Når meditationen påvirker disse to områder i hjernen i et stykke tid, så ændrer hjernen sig anatomisk,« siger Peter Vestergaard-Poulsen.

Forklarer måske meditationens afstressende virkning

Videnskaben har længe vidst, at meditation og åndedrætsøvelser giver roligere hjerterytme og åndedræt samt bevirker at mængden af stresshormonet cortisol falder i kroppen. 

Peter Vestergaard-Poulsen vil ikke udelukke, at det muligvis er de påviste hjerneforandringer, der får os til at slappe af gennem meditation.

Først slår han ned på forandringerne i den forlængede rygmarv, som er kontrolcenteret mellem krop og hjerne.

»Det kan være, at den større tæthed i kontrolcenteret laver en stærkere forbindelse mellem hjerne og krop og øger deres indbyrdes evne til at lytte til hinanden. Og måske giver den større tæthed i netop den del af hjernen os en større evne til at beherske vores hjerterytme og åndedræt,« siger Peter Vestergaard-Poulsen.

Så fortæller han om det andet undersøgte område af hjernen. Det er det, der beskæftiger sig med vores evne til at fornemme, hvordan vi går og har det. Hos stressede personer mindskes aktiviteten præcis i det område, og derfor spekulerer Peter Vestergaard-Poulsen på, om det er meditationens effekt på det område i hjernen, der forbedrer vores evne til at lytte til kroppens signaler.

»Det er det område i hjernen, som vi blandt andet vil kaste os over nu for at se, om det virkelig forholder sig sådan,« siger Peter Vestergaard-Poulsen.

Tibetansk meditation

I undersøgelsen har forskerne analyseret hjernestrukturen hos ti danskere, som havde mange års erfaring med daglig meditation og sammenlignet dem med ti danskere uden nogen erfaring med meditation.

Alle forsøgsdeltagerne var omhyggeligt matchet, så de havde omtrent den samme alder, alle var højrehåndede og ingen led af kroniske sygdomme. De mediterende forsøgsdeltagere havde alle haft den samme lærer og var blevet undervist i meditation i Dzogchen traditionen indenfor tibetansk buddhisme.

»Det er vigtigt at slå fast, at vores resultater tager udgangspunkt i én form for meditation. Så på stående fod ved vi ikke, om vores resultater kan overføres til andre meditationsformer. Det skal vi spore os ind på gennem mere forskning,« siger Peter Vestergaard-Poulsen

Meditation dæmper stress på fem dage

Så i øjeblikket forbereder forskerne en ny række forsøg, som skal undersøge, hvordan meditation påvirker de to hjerneområder hos danskere, som aldrig har mediteret før. Det vil blandt andet give dem mulighed for at konstatere, hvor hurtigt forandringerne sætter ind.

»Helt nye undersøgelser har vist, at meditation kan øge vores opmærksomhed og dæmpe stressrelaterede symptomer allerede inden for fem dage. Spørgsmålet er så, om forandringerne i hjernen træder i kraft inden for den samme periode, eller om det vil tage måneder eller år. Det bliver spændende at se,« siger Peter Vestergaard-Poulsen.

De foreløbige resultater er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift NeuroReport.